Topforbrugsoptimering vs. Lastflytning: Hvilken BESS-strategi passer til din virksomhed?

For virksomheder kan en batterilagringssystem gøre mere end at lagre solenergi. Afhængigt af lastprofilen og eltariffen, kan det specifikt bruges til at reducere høje strømpejser eller forskyde energiforbrug over tid.

To strategier er særligt vigtige: Peak Shaving og Load Shifting. Mens Peak Shaving primært optimerer den strøm, der trækkes fra nettet, og dermed potentielle omkostninger forbundet med efterspørgsel, fokuserer Load Shifting på tidspunktet for energiforbruget – f.eks. når elpriserne varierer eller PV-overflødigheder er til stede.

Den strategi, der er mere økonomisk fordelagtig, afhænger mindre af batteriet selv end af virksomhedens omkostningsstruktur, belastningsprofil og driftsforhold. Det første spørgsmål at svare på er: Hvilket energiproblem bør batterilagringssystem løsning?

Topuddrag med batterilagring: Målrettet reduktion af lasttoppe

Topbarbering begrænser specifikt grid-forbrug under høje lasttoppe. Batterilagringssystemet leverer ekstra strøm, når elektricitetsforbruget stiger skært over en kort periode.

F.eks.: En produktionsenhed kræver 500 kW i en kort periode. Hvis batterilagringssystemet leverer 100 kW af dette behov, falder nettoforbruget til 400 kW. Den aktuelle belastningstop er derfor matematisk reduceret med 20%.

Den økonomiske løftemekanisme kan forenkles som reduceret topforbrug × relevante forbrugsgebyrer. Dog betyder en 20 % lavere lasttop ikke automatisk 20 % lavere elomkostninger. Tariffstrukturen, lastprofilen og hyppigheden af sådanne toppe er afgørende.

Peak Shaving er særligt velegnet for produktionsvirksomheder, industrielle anlæg, kommersielle virksomheder med meget varierende laster og EV opladningsinfrastruktur.

Belastningsforskydning med batterilagring: Forskydning af energi over tid

Med Load Shifting fokuseres på tiden for energiforbruget. Elektricitet opbevares, når der f.eks. er overskydende PV-produktion eller lavere kostnadsperioder kan bruges, og leveres derefter senere.

Den økonomiske drivkraft kan forkortes til flyttet energimængde × relevant prisforskel. Jo større mængde energi der flyttes og jo større den relevante prisforskel er, jo højere kan de potentielle besparelser være. Batterikapacitet, systemefficiens og brugfrekvens spiller også en rolle.

Typiske anvendelser inkluderer virksomheder med PV-systemer, regelmæssige PV-overflødigheder, tidsfleksibel energiforbrug eller forskellige elpriser.

Det centrale er, at følgende gælder: Peak Shaving optimerer primært kraft i kW, mens Load Shifting optimerer tidspunktet og brugen af energi i kWh.

Topudtømning vs. Lastforskydning: Hvad er forskellen?

Forskellen mellem Peak Shaving og Load Shifting ligger i deres respektive omkostnings- og optimeringsmål. For erhvervs- og industribrugere kan både energiprisen for forbrugt elektricitet og omkostninger relateret til efterspørgsel være relevante. Hvilken omkostningskomponent, der har størst indflydelse, afhænger blandt andet af eltariffen, netområdet og den individuelle belastningsprofil.</p>

Peak Shaving fokuserer på den strøm, der bliver trukket fra netværket i kW, mens Load Shifting optimerer tidspunktet for energiforbrug og brugen af opbeholdt energi.

Kriterium	Topbarbering	Belastningsforskydning
Hovedmål	Reducer lasttoppe	Forflyt energi over tid
Kostpris lever	Kravrelaterede omkostninger	Effektpris eller tidsafhængige elomkostninger
Fokus	Effekt (kW)	Energi (kWh) og tidsangivelse
Typisk udløser	Høj netlast	Prisforskelle eller PV overskud
Brug af batteri	Kortvarig strømforsyning	Indlæg og afladning over længere perioder
Specielt egnet til	Industri, produktion, opladningsparker	Kommercielle virksomheder, PV-systemer, fleksible forbrugere
Hovedfordel	Græns forbrug af net og strømsspidser	Optimer tidsplanen for energiforbruget

Effekt eller kapacitet: Hvad er vigtigere for batteriet?

Dette forskellige mål påvirker også kravene, der stilles til batterilagringssystemet.

For Topbegrænsning er den tilgængelige afladningskraft i kW især vigtig. Under en lasttop skal lagringsystemet være i stand til at levere tilstrækkelig kraft på kort varsel for at begrænse netforbruget.

For Load Shifting spiller den brugbare batterikapacitet i kWh en større rolle. Jo mere energi der skal flyttes over en længere periode, jo større behovet er der for tilgængelig opbevaringskapacitet.

Den måde, som batteriet bruges på, adskiller sig også: Afhængigt af belastningsprofilen, er Peak Shaving ofte karakteriseret ved korte, kraftintensive opladnings- og afladningsprocesser, mens Load Shifting kan omfatte længere opladnings- og afladningsfaser. Dog afhænger den faktiske ældning af batteriet af flere faktorer – herunder ladningsgrad, C-hastighed, temperatur og driftsstrategi.

En virksomhed med relativt konstant forbrug, men markante kortvarige lasttoppe, har derfor andre krav end en kommercial virksomhed med et PV-system, hvis elektricitetsforbrug hovedsageligt foregår uden for PV-produktionsperioderne. 

Den metode, der er mere økonomisk fordelagtig, bør derfor vurderes ud fra lastprofilen, tarifstrukturen og den ønskede omkostningslevers – ikke kun ud fra den installerede batterikapacitet.

Hvilken strategi er rigtig for dit virksomhed?

Det vigtigste spørgsmål er ikke, hvilken strategi der er grundlæggende bedre, men hvilken kostfaktor eller forbrugsprofil der skal optimeres inden for din virksomhed. De afgørende faktorer er lastprofilen, tarifstrukturen, PV-produktionen og tidsflexibiliteten i energiforbruget.</p>

Topforbrugsskæring er mere passende for høje og gentagne lasttoppe

Peak Shaving er særligt relevant, når maskiner, produktionsprocesser eller opladningsoperationer kræver høj strøm i korte perioder, hvilket resulterer i gentagne belastningspej.</p>

Typiske træk:

• stærke fluktuationer i netlast
• høj kortvarig maskinkrævende krav
• flere kraftintensive forbrugere, der kører samtidigt
• grænset nettilslutningskapacitet
• kræve-relaterede omkostninger er en relevant omkostningsfaktor

Eksempel: En produktionsvirksomhed har moderat grundforbrug hele dagen. Dog starter flere kraftintensive maskiner samtidigt flere gange om dagen. Den kortvarige stigning i netlasten er det centrale optimeringsproblem. I dette tilfælde kan Peak Shaving tilbyde den største økonomiske fordel, især hvis nedskæring af strømpejser fører til lavere vedligeholdelsesrelaterede omkostninger.

Belastningsforskydning er mere passende for tidsfleksibel energiforbrug

Load Shifting er interessant, når energi kan bruges mere økonomisk på forskellige tidspunkter.

Typiske træk:

• eksisterende PV-system med regelmæssig overskud
• høj energiforbrug uden for PV-produktionsperioder
• forskellige elpriser til forskellige tider
• tidsfleksible forbrugere
• evnen til at bevidst lagre energi og bruge den senere

Eksempel: En kommerciel virksomhed producerer mere solenergi om middag, end der i øjeblikket er behov for. Batterilagringsystemet optager overskuddet og leverer energien senere, når PV-produktionen falder. Afhængigt af anvendelsen kan Load Shifting være mere økonomisk attraktiv her, fordi lagringsystemet ændrer tidspunktet for energiforbrug og f.eks. øger selvforsyning med PV eller leverer energi under billigere perioder.

Which Strategy Can Be More Economically Attractive?

Opsparingspotentialet afhænger af virksomhedens specifikke energiprofil:

Virksomhedens situation	Typisk økonomisk vægt
Høje og hyppige lasttoppe	Topbarbering
Høj andel af efterspørgselsrelaterede omkostninger	Topbarbering
Store prisforskelle mellem perioder	Belastningsforskydning
Høj PV-overskud og senere energiforbrug	Belastningsforskydning
Høje lasttoppe + PV + variabel elpris	Kombination

Der er ingen generel udtalelse, der siger, at Peak Shaving eller Load Shifting generelt giver hurtigere afbetaling. Det vigtigste er, hvilken kostfaktor har større indflydelse i den respektive drift, og hvor ofte batterilagringssystemet kan bruges økonomisk.

Hvorfor at kombinere begge strategier kan have mening

EnC&I batterilagringssystem behøver ikke kun at bruges til en bestemt formål.

En mulig driftsscenarie kan se sådan ud:

Klokken middag: PV overskud oplader batterilagringssystemet.

Under en produktionsspids: Systemet tilbyder ekstra kraft og dermed begrænser det netforbruget.

På et senere tidspunkt: Den opbevarede energi bruges til at dække forbruget.

Dette giver virksomheder mulighed for at forbinde forskellige energifløje i stedet for at designe lagringsystemet omkring en enkelt anvendelse.

EnEnergistyringssystem (EMS) kan overvåge de relevante driftsdata og styre opladnings- og afladningsprocesser efter de definerede mål.

Konklusion: Hvilken BESS-strategi er rigtig?

Der er ingen universelt bedste BESS-strategi. Peak Shaving er særligt velegnet til høje og gentagne strømpejser, mens Load Shifting giver mening, når energi kan bruges fleksibelt over tid – for eksempel med overskud fra PV eller forskellige elpriser.

Hvis begge situationer optræder, kan kombination af begge strategier gøre batterilagringssystemet mere fleksibelt.

De afgørende faktorer for udvalg er derfor lastprofilen, tarifstruktur, PV-produktion og ønskede kostnadseffekter – ikke kun batterikapaciteten.

Planlægger du et C&I BESS-projekt? Tal med vores team om dine krav til strøm, kapacitet og driftsstrategi og find en passende BESS-løsning til dit projekt.